Helhedsplan for udenomsarealerne ved Cuben!
Kom op i Cuben og se hvad der arbejdes på – og kom med dine ønsker og idéer!
Christiansfeld Idrætsforening ønsker at udvikle udenomsarealerne omkring Cuben. Derfor har vi sat gang i en proces med at få udarbejdet en udviklingsplan, som opfylder vores ønsker om mere aktivitet, bevægelse og fællesskab i Christiansfeld.
I Cuben vil der de næste par uger hænge et udkast til planen. Her kan du se og læse mere om idéerne der er pt. arbejdes med – og der er også mulighed for at du selv kan komme med kommentarer, og gode idéer til ting og/eller aktiviteter.
Når alle idéer er blevet vendt, får vi udarbejdet en endelig plan.
Det bliver ikke muligt at lave det hele på én gang, men vi håber at vi sammen kan nå målet over nogle år.
Når den endelige plan er klar, vil vi begynde at søge penge. Dele af projektet vil vi kunne lave sammen, og vi håber at rigtigt mange frivillige vil være med, så vi kan få et spændende og hyggeligt udenomsareal, der indbyder til aktivitet og samvær til glæde for hele byen.
Mvh. Bestyrelsen, Christiansfeld Idrætsforening