Bordtennis
Bordtennis
   

Tak for festen!

Lørdag den 1. juni sluttede vores jubilæumsfejring med et brag af en fest!
287 glade gæster var samlet i Cuben til god mad og live musik, og vi havde en herlig aften.
I CIF vil vi gerne sige tusind tak til alle jer som mødte op, og var med til at gøre denne 100 års jubilæumsfest til noget helt særligt!
Foruden gæsterne vil vi også gerne sige en stor tak til alle jer som var med til at gøre denne aften mulig – Cuben, sponsorer, leverandører og hjælpere;
Anemonen for at sponsorere de fine blomster til bordene og Andreas Hansen og Svend Stenger for sømblokkene.
Grill Service v/Carsten Raben og Meny leverede lækker mad.
Danseorkesteret 4Fun stod for musikken, og holdt gang i dansegulvet hele aftenen.
En særlig tak skal lyde til Hammelev Idrætsforening som stillede op, så de fleste af CIFs frivillige kunne holde fri, og deltage i fejringen af vores forening og dem selv. For uden frivillige, ingen forening!
 
Sidst men ikke mindst – en KÆMPE TAK til CIFs jubilæumsudvalg for planlægning og afvikling af en super fest!
06.06.2024

 

CIF 100 års Jubilæum

 

Jubilæums-Aktiviteter

 
100 år er stort! - Og findes der en bedre måde at fejre en 100-årig idrætsforening, end med aktiviteter?
Fra jubilæumsdagen d. 11. april og frem til 1. juni vil der være mindst 1 aktivitet hver uge.
De fleste er allerede planlagt, og kan ses i listen herunder - klar til at blive skrevet i kalenderen!
Der vil der komme mere info om de enkelte arrangementer – og hvem ved… måske flere dukker op undervejs. 
Så hold øje med opdateringer her på siden og i Christiansfeld Avis.

Vi glæder os til at se jer!
 

1/6     100 års Jubilæumsfest
Vi slutter jubilæumsfejringerne af med en rigtig CIF-fest med musik og dans!
Menu: Helstegt pattegris.  Musik: 4Fun
Hold øje med siden her + Tyrstrup Herreds Tidende/Christiansfeld Avis for info vedr. tilmelding.
             Tid:  18.00 - 01.00  (Dørene åbner kl. 17.30)
             Sted:  Cuben
             Entré: 275 kr/person
             Arr.: CIF
 
21/5   Bue-bio
Kom til Bue-bio, hvor du kan prøve at skyde efter dyr på en elektronisk skærm.
Tid:  18.30 - 20.30
Sted:  Cuben
Pris: *
Arr.:  Bueklubben CIF
 
17/5   Oldboys landshold + gymnastik forevisning
CIF får besøg af Oldboys Fodboldlandsholdet, og det bliver en fest!
Inden kampen sørger CIF Gymnastik for at vi kommer i stemning.
Kom og hep på CIF (eller din ungdoms idoler)
Tid:  17.30  Gymnastik Forevisning
        18.30  Kampstart
Sted: Cuben
Entré:  Gratis
Arr.:  CIF

13/5   Lav Rekorder med Badminton
Kan du skyde længst? - eller højest? - eller lavest? - eller...?
Vær med til at lave så mange rekorder som muligt!
Tid: fra kl. 16.00 - 18.00
Sted:  Cuben                               
Pris:  *
Arr.:  CIF Badminton
 
11/5   Spinning – Kom og prøv!
Cykeltur i tørvejr, motiverende musik, super kredsløbstræning, høj forbrænding og lav belastning af muskler og led. Fordelene ved spinning er mange! Vi tager en afvekslende 20 minutters prøvetur. Kom og prøv!  
Tid: kl. 10.00, 10.30 og 11.00
Sted:  Cuben
Tilmelding:  Ingen tilmelding - bare kom! 
Pris:  Det er gratis at deltage
Arr.: CIF Fitness

4/5     Sjov lørdag – Jubilæums Edition
Sjov Lørdag sætter alle sejl til med ekstra mange aktiviteter! Oveni er Håndbold klar med sjov om eftermiddagen, og om aftenen er der disco med DJ! Læs mere på vores hjemmeside!
Tid:                     kl. 14.30 – 17.00  for børn til og med 2. klasse
Kl. 18.30 – 22.00  for børn fra og med 3. klasse til og med 9. klasse
Sted:  Cuben  
Entré:  30 kr. pr. barn
Arr.:  Sjov Lørdag teamet + CIF Håndbold
Mere info - KLIK HER
 
30/4   Volleykamp – CIF vs Jels
Der er på flere måder lagt op til en historisk kamp, når CIFs gamle Jyllandsserie-hold efter års pause nu samles for at møde Jels’ gamle Divisonshold.
Tid: kl. 19.20
Sted:  Cuben
Entré:  Gratis
Arr.: CIF

27/4   Fodbold Jubilæumsturnering
Fodboldafdelingen samler en række hjemmekampe.
Kom og hep og hyg! Der er hoppeborg, og skuret holder åbent.
Tid: * Hele dagen - tidspunkter kommer senere.
Sted: Cuben
Arr.: CIF Fodbold

25/4   Krolf Gadeturnering
Åben gadeturnering – Kun for nybegyndere -kom og vær med!
Tid: kl. 16.30 - ?
Sted: Krolfbanen
Pris: Det er gratis at deltage
Tilmelding: Gerda Marcussen tlf. 21301916 3 pers. til hvert hold - Der er plads til 10 hold.
Arr.: CIF Senior Idræt

21/4   Bevæg dig for livet – Landsbydysten, fælles afslutning
Deltagerne i Landsbydysten mødes til en fælles, hyggelig afslutning.
Efter 1/2 - 1 times løbe/gåtur sluttes af med frugt, kage, saft m.m.
Tid: kl. 13.00
Sted: Cuben
Tilmelding: Ingen tilmelding
Pris: Det er gratis at deltage
Arr.: CIF Senior Idræt og CIF Løbeklubben

21/4   ”Tulle og Skralde”  -  En Bevægelseskoncert
Bevægelseskoncerten er for børn i alderen 1 – 4 år.
Musik og bevægelse styrer legen.
Tid:  kl. 10.00
Sted:  Cuben  
Entré:  20 kr. pr. barn.
Tilmelding: Ingen tilmelding
Arr.: CIF

20/4   Jumping Event 2024
3 timers jump for fuld udblæsning! Vi er klar med fed musik, seje instruktører og højt humør. Det bliver en FEST!
Tid: kl. 10.00 – 13.00
Sted:  Cuben
Tilmelding: skal ske på www.christiansfeldif.dk – under CIF Fitness.
Pris:  175,00 kr. pr. deltager
Arr.: CIF Fitness

18/4   Outdoor fitness – Kom og prøv!
Outdoor fitness er endnu et nyt hold hos CIF Fitness. Er du til frisk luft kombineret med afvekslende træning, så kom og prøv!
Tid: kl. 17.00 – 18.00
Sted:  Vi mødes ved Cuben
Tilmelding:  Ingen tilmelding - bare kom!
Pris:  Det er gratis at deltage
Arr.: CIF Fitness

17/4   Boksefitness – Kom og prøv!
Boksefitness er et af vores nyeste hold. Træningen bygger på boksetræning, men med fokus på opbygning af kroppen. Kom og prøv!
Tid: kl. 19.00 – 20.00
Sted:  Cuben  
Tilmelding:  Ingen tilmelding – bare kom!
Pris:  Det er gratis at deltage
Arr.: CIF Fitness

16/4   Løbe-gå quiz
Gå/løb en rute, og besvar spørgsmål undervejs. Der trækkes lod om præmier blandt de rigtige svar.
Tid: kl. 17.15 – 18.15
Sted:  Cuben  
Tilmelding:  Senest d. 9/4  til Kirsten Johannsen på tlf. 2011 5745.
Pris:  Det er gratis at deltage
Arr.: CIF Løbeklubben
 
13/4   Gymnastikafdelingens Forårsopvisning
Gymnastikafdelingen slår dørene op til en ekstra festlig opvisning!
Tid: kl. 13.00 – 17.00
Sted: Cuben   
Entré: *
Arr.: CIF Gymnastik
 
 11/4   CIFs 100 års jubilæum – Reception
Kom og vær med til at fejre vores 100 års jubilæum!
Tid: kl. 17.00 - ?
Sted: Cuben
Arr.: CIF


*Bemærk:  Kommer senere


Sjov Lørdag - Jubilæums Edition!